Birte Pawlik
Jeg er født i 1950 i Guldborg, så det kan lyde som om jeg aldrig har boet andre steder end i Guldborg og på Lolland. Dette er dog ikke tilfældet, idet jeg flyttede til København som 16 årig for at blive uddannet på et kontor.
Dengang – i slutningen af 1960érne – kom mange af de unge piger fra landet på kontor eller blev sygeplejersker, senere er det blevet sværere at finde en generel elevplads på kontor og i de seneste 20 år er der kommet så mange nye uddannelser frem. Alt bliver så specialiseret.
Efter at have boet forskellige steder på Sjælland flyttede jeg tilbage til Lolland i 1986 – 20 år væk fra øen. Nu er jeg her, og jeg forventer at blive gammel her i Guldborg. Én af årsagerne er, at her er meget natur, skov og strand samt området er overskueligt. Flere mennesker kender hinanden end i byerne og det er nemt lige at støve en kop kaffe op en tilfældig dag. Hele min familie på både min mors og min fars side (efter 1913) er tilknyttet området Guldborgland, hvor vi selv bor.
Om mig selv tænker jeg, at når jeg tænker i sociale baner, er det måske, fordi jeg er opvokset på en gård, hvor vi altid var mange rundt om spisebordet hver dag, 6-7 personer mindst. Og der var altid meget fællesskab omkring det arbejde, der nu skulle gøres. Uddannelsesmæssigt har jeg arbejdet som socialrådgiver i en hel masse år, som lærer/underviser i næsten lige så mange, og så er jeg stort set altid i uddannelsesforløb/efteruddannelse.
Jeg er siden 2001 uddannet som supervisor og nu også accessor. Supervisor er en uddannelse, hvor du medvirker til at hjælpe andre mennesker til at skaffe sig noget ”værktøj” i dem selv til at afhjælpe svære situationer.
Assessor betyder, at jeg kan deltage i eller lede en assessment i socialsektoren. Og af rent praktiske årsager har jeg også bestået køreprøven til trailerkort, så nu behøver vi ikke løbe ind i bødetakster, når vi skal transportere tunge ting på Plantagen. Jeg har lidt opfattelsen af, at jeg tror at min verden går i stå, hvis der ikke hele tiden er nye indtryk til overvejelse. Det ændrer sig med alderen - formentlig, siger alle, jeg er bare ikke blevet gammel nok endnu.
Interesser, som der altid er tid nok til er vævning, filtning (arbejde med uldfibre), pileflet, læse gode bøger og sejle sammen med min mand Erik og sammen med de unge. Vi har altid haft sejlbåd og jeg har sejlet siden jeg var 12 år. Alderdommen skal gerne tilbringes i længere perioder på vandet. Dyr (hvad der hører til på en gl. bondegård) har altid været en del af min tilværelse og er det fortsat – gerne en hel bondegård, men gud hvor er det ind imellem besværligt og krævende. Men hellere det, end ”dødt løb”.
Arbejdsmæssigt kan jeg bedst lide praktisk arbejde, men ofte havner jeg i administration til ud over begge ører. Det er lidt irriterende, og jeg tror hele tiden, at nu bliver det anderledes, men ak og ve, indtil videre er der ingen ændringer. Udover at være leder på Plantagen, underviser jeg på Mobilux.
Ellers så er jeg glad for min dagligdag, dejligt med mange udfordringer, irriterende ind imellem med den høje musik, dejligt med glade smil og ikke mindst rart, at hele opholdsstedet gudskelov er sunde og raske.
Hej fra mig, Birte
« Tilbage
|
